Henriette Sø
.
Onsdag
den
3. september 2008, 10:10
Det hjælper på integrationen at være med i en forening, og derfor bliver der på Nørrebro og i Nordvest gjort et stort arbejde for at få så mange børn og unge som muligt til at engagere sig i en sportsklub eller idrætsforening.
Fredag dannede Nørrebrohallen ramme om en stor idrætsdag for 400 elever fra 3. klasserne på Nørrebro og i Nordvest.
Københavns kommune stod bag arrangementet, der blandt andet bød på fælles opvarmning, fælles spisning og en værdikupon til en måneds gratis medlemskab af en af de klubber, der var til stede på idrætsdagen, hvor vores fotograf Michael Paldan også kiggede forbi.
Børn på Nørrebro og i Nordvest har en lavere deltagelse i idrætsforeningerne end børn i andre bydele i København. Det skyldes primært den høje andel af indvandrerbørn, der kan være sværere at få til at deltage i traditionelle foreningsaktiviteter.