Lokalavisen for Nørrebro / Nord-vest
Torsdag den 20. november 2008
Søg på Lokalavisen for Nørrebro / Nord-vest :
Nyhedsarkiv

Tidsfrist: Kommunen fastholder, at biblioteket på pladsen foran kulturhuset vil stå færdigt i løbet af 2010. (Foto: Pernille Høy Malmstedt.)

Der kommer mere Nordvest

Bispebjerg Lokaludvalg er trygge ved udfø-relsen af planerne, der skal kompensere bydelen for pla-ceringen af ungdoms-huset i dele af kulturhuset.

Henriette Sø .
Torsdag den 21. august 2008, 06:00

Nord-Vest: Planerne skrider fornuftigt frem. Sådan lyder meldingen fra kommunens økonomiforvaltning, der står bag planen Lidt mere Nordvest, som blandt andet betyder, at der skal bygges et nyt bibliotek med en stor kultursal på Rentemestervej, skaffes nye lokaler til Dans i Nordvest og de andre bevægelsesaktiviteter i kulturhuset, findes erstatningslokaler til kulturhusets foreninger o.l. og gøres en indsats for trafiksikkerheden i området. Bispebjerg Lokaludvalg havde torsdag aften besøg af Ingeborg Degn, der er projektleder på hele planen og Paul Sax-Møller, der er direktør i Økonomiforvaltningen. Og begge virkede optimistiske i forhold til gennemførelsen af planerne.

Det største projekt er byggeriet af et nyt bibliotek, og her indstiller forvaltningen til politikerne, at der udskrives en arkitektkonkurrence om projektet. Det er fortsat planen, at biblioteket skal være færdigt i 2010.


Ny servicebus

Servicebussen er lidt tættere på gennemførelse, da der formodentligt allerede vil blive fremlagt forslag i slutningen af 2008 eller begyndelsen af 2009. Det er planen, at en ny servicebusrute skal tilgodese de mange brugere, der skal benytte bibliotek og kulturhus. Et andet element i planerne er, at der skal være Borgerservice på Ørnevej i lokalerne, hvor der i dag er bibliotek. Borgerservice vil dog blive etableret, inden det nye bibliotek er klart til indflytning, men biblioteket på Ørnevej og det kommende Borgerservice er allerede blevet enige om en fordeling af lokalerne i en midlertidig periode.

Lidt flere bryderier giver det bydelstorv, som der er afgivet hensigtserklæring om i forbindelse med planen Lidt mere Nordvest.

Økonomiforvaltningen har undersøgt, hvad Shell skal have for at sælge benzintanken på hjørnet af Tomsgårdsvej og Rentemestervej, og alt tyder på, at der vil være tale om en meget dyr løsning - og at de penge muligvis kan bruges bedre på en anden måde.

Samtidig er der opstået mulighed for at overtage den gamle politistation på Birkedommervej i stedet for P&O-bygningen på Tomsgårdsvej, som i planen var udset til at være foreningshus.

P&O-bygningen har den store ulempe, at den ikke er ejet af kommunen, og det bliver derfor opfattet som spild af penge at investere i at ombygge og modernisere bygningen til kulturhusfordel. Bispebjerg Lokaludvalg og Økonomiforvaltningen vil nu overveje, om man i stedet skal satse på politistationen, der som kulturhus vil komme til at falde godt ind sammen med de billige boliger, som det i forvejen er besluttet at bygge på området, der i dag huser Beskæftigelsescenteret.

Det andet meget store projekt, der arbejdes på, er planerne for et nyt dansehus, der blandt andet skal huse Dans i Nordvest og Uppercut Danseteater.

Krematoriekomplekset på Bispebjerg Kirkegård er fortsat i spil, og både Lokale- og Anlægsfonden og Realdania har udtrykt sig meget positivt om projektet, der vil være nyskabende. Det er langt fra afgjort, om det er den løsning, der bliver valgt, men støtte fra udefrakommende er en forudsætning, og derfor er det positivt, at de to fonde langt fra er afvisende over for en løsning.

Dans i Nordvest, Trim Team og Gotvedgymnastikken er midlertidigt flyttet til Frederikssundsvejens Skoler, hvor både gymnastiksalene og en gammel tandklinik er i brug - sidstnævnte som venterum og cafe.

Dialogforum er også godt i gang med at blive etableret. Der er sendt invitationer til første møde ud til de repræsentanter, der er udpeget, og mødet bliver afholdt i begyndelsen af september. I mellemtiden afventer projektleder for Dialogforum Lars Christensen fortsat, at der bliver ansat en sekretær e.l. til at varetage det praktiske arbejde med forummet.


Sikker by

Ifølge Lidt mere Nordvest skal der også bruges midler på mere opsøgende arbejde for at undgå ungdomskriminalitet i området, og her vil rapporten Sikker By blive lagt til grund for beslutningerne. Et borgmestermøde senere på året vil diskutere rapporten og de mulige initiativer, der skal tages for at minimere kriminaliteten - også i Nordvest.

Trafiktiltagene skulle også være undervejs, så i hvert fald fodgængerovergangen over Tomsgårdsvej skulle blive etableret inden så længe. Mere speget ser det ud for belysningsprojektet på Dortheavej og Rentemestervej, da vejene er private fællesveje, og de private lods-ejere dermed skal inddrages i beslutningsprocessen.

Det er en forudsætning for hele planen, at brugerne af kulturhuset ikke stilles ringere, fordi ungdomshuset har overtaget annekset og 1. januar skal overtage dele af hovedbygningen.

Det var på mødet torsdag dog ikke muligt at få svar på, hvordan situationen er for de brugere, der har været nødt til at flytte.

Ifølge Ingeborg Degn ligger ansvaret lokalt, men der er tilsyneladende ikke et aktuelt overblik over situationen. Bispebjerg Lokaludvalg havde dog ingen bemærkninger eller spørgsmål til kommunens repræsentanter i den anledning.


Print artikel - Send artikel

Berlingske.dk

Originalen

22:00 »Tom Waits – Den der sover synder ikke –...

Danmark yder 10 mio. kr. til Etiopien

21:25 Skolebørn og småbørnsfamilier i Etiopien får mad...

Disney-Sjov på speed

Disney-Sjov på speed

19:56 »Madagascar II«

Krav om redegørelse for Charlottenborg

21:22 Radikale beskylder regeringen for at være...

Tim C. går planken ud

Tim C. går planken ud

19:56 »Superior«

Veteranen Woody uden fikse vittigheder

Veteranen Woody uden fikse vittigheder

18:40 Woody Allens »Vicky Cristina Barcelona« er...

Woody Allen i Europa

Woody Allen i Europa

18:40 Woody Allen har lavet adskillige film, som han...

Reid: Endnu ingen enighed om redningsplan

20:35 Tvivl om, hvorvidt der er opnået tværpolitisk...

Fogh: Slut med udviklingssocialisme

Fogh: Slut med udviklingssocialisme

20:40 Fogh er i Afrika for at udstikke ny kurs for...

Sarkozy barsler med ny hjælpepakke

20:17 Frankrigs præsident vil hjælpe franske...